Fregola Sarda med Bagnetto Verde (Bagnet Verd)

Fyldig og mættende salat, der passer perfekt som tilbehør til både kød og fisk fyldt med perlespelt, gulerødder og jordskokker. Som prikken over i’et tilsættes denne ligeså fyldige italienske urtepesto – også kaldet Bagnetto Verde Piemontese eller Bagnet Verd). Det hele er meget nemt at tilberede.

Grønne Deller Med Salat (Vegetar & Glutenfri)

I dag læste jeg en artikel om en mand på over 100 år gammel og som var læge. Han fortalte at en af årsagerne til at han lever længere var at han kun spiste kød 1-2 gange om ugen. Resten af dagene var der grøntsager på menuen. Så nu er der indført ‘kød-frie’ dage hjemme hos os. En dag som denne, hvor middagen stod på ‘Grønne Deller’ var der ingen der savnede kød. Ikke engang børnene. Prøv dem. De er fantastiske. 

Fyldig Vegetarisk (og glutenfri) Nøddesteg

“Hvad skal jeg servere til en vegetar juleaften”? Det er der flere der har spurgt om – inkl. Nemlig.com. Så nu har jeg udviklet et alternativ til den klassiske andesteg og flæskesteg, der både kan serveres juleaften, men i øvrigt også hele året rundt som en vegetarisk hovedret. Den har en dejlig fyldighed i smagen og så er den nem (og hurtig) at lave. Rigtig glædelig jul.

Indisk Vegetarisk Butter “Chicken”

Er vild med det indiske køkken med de mange varme krydderier. Særligt i denne kolde tid, hvor vi har brug for at blive varmet ekstra op indefra. Denne ret er vegetarisk, men smager ligeså godt med kylling, som også findes på bloggen. Servér med basmati ris og pappadums. 

Chili SIN Carne – Vegetarisk

Den klassiske Chili Con Carne i en særlig vegetarisk variation. Denne variation kan også sagtens bruges med kød. I så fald skal du blot komme hakket oksekød op i gryden lige efter løg og hvidløg. Jeg har givet den et pift af appelsin og kanel, men dette kan sagtens udelades, hvis du ønsker den klassiske smag. Det samme gælder chili. Tilføj mere hvis du ønske smæk på styrke eller brug blot en halv chili hvis det skal være en mere mild affære.