Særlige Specialiteter

Særlige Specialiteter

Et liv uden gær / Et liv med Surdej

Denne surdej er særlig god til bagning af rugbrød. Surdej kan spores helt tilbage til vores forfædre. En hjemmelavet symbiotisk kultur der består af mælkesyrebakterier og gærsvamp, der får brødet til at hæve og som samtidig giver et karakteristisk smag. Surdej består kun af mælk og vand, der udvikler sig og holdes i live over tid. Lav din helt egen surdej - lad mig vise dig hvordan.

Frisk Jordbærmarmelade med Mynte

Jeg havde lige en rest jordbær og mynte, og har netop lavet denne friske marmelade til de kommende sommerdage til morgenmad på terrassen. Jeg foretrækker en marmelade der ikke er for sød. Men har man børn, eller andre sjæle med en sød tand, i hjemmet som godt kan lide den lidt mere søde marmelade, så tilsæt evt. lidt ekstra sukker eller koncentreret saft.

Hjemmelavet Kyllinge Bouillon

Jeg går op i rene og simple råvarer. Og derfor prøver jeg også at lave alt fra bunden. I weekenderne er der tid til lidt mere og derfor har jeg sat gang i hjemmelavet kyllinge bouillon. Udover at det smager bedre (og er langt mindre salt) så er den også sundere og helt uden E-numre og smagsforstærkere.

Sprøde syltede græskar med stjerne anis og frisk ingefær

Dejligt supplement til de klassiske syltede asier og rødbeder. Disse syltede græskar er ekstra sprøde da de ikke opvarmes inden de kommes på glas. Ønsker man lidt mindre bid, så kan man drysse 4 spsk salt henover og lad dem stå natten over. Skyl dernæst al salten væk og kom derefter på glas med eddikelage henover.

Flødeost med Hvidløg og Frisk Rød Peber

Dejligt nem og velsmagende flødeost med en lind smag af hvidløg og sprød knas i form af frisk rød peberfrugt. Server til ostebordet, som smørpålæg til et stykke godt brød, sandwich spread eller som dip til rugbrødschips.

Hyldeblomst Sukker

Vi hylder stadig hyldeblomsten, og er nu tilbage til forkælelse af den søde tand. Kort og godt, en ren hyldeblomstsukker. Ingen tilsætningsstoffer. Den rene vare. Går fantastisk til de friske jordbær, som ligeså har højsæson netop nu. Udover at bruge det hele selv, så er det en særlig specialitet som jeg pakker i små fine glas og har med ud til venner og familie som værtindegave. Falder altid i god jord.

Hyldeblomst Salt

Næste kapitel i hyldeblomstføljetonen er i det salte hjørne. En skøn aromatisk salt der går godt til dressinger og som drys til al slags kød og fisk. Også en smuk salt at have på bordet når der er gæster. Jeg serverer det på en sort skiferplade der giver en god kontrast, så de fine hvide blomster kommer klart til udtryk. Derudover igen en særlig specialitet som jeg pakker i små fine glas og har med ud til venner og familie som værtindegave. Falder altid i god jord.

Hjemmelavet Hyldeblomsteddike

Når man nævner ordet “hyldeblomst” så tænker de fleste på hyldeblomstsaft. Med god grund, for det smager himmelsk og nydes i stor stil af både børn og voksne. Du kan finde opskriften på hyldeblomstsaft hér. Når du nu er igang med at lave hyldeblomstsaft så gem et par skærme til din helt egen hjemmelavede hyldeblomsteddike. Den smager skønt til marinader og salater. Og så er den ligeså nem at lave som saften. Prøv selv 😃

Fennikel er oppe på lakridserne

Fennikel er en dejlig frisk og grov grøntsag. Den er i familie med dild, hvilket ses tydeligt på de fine grønne toppe/skærme, der til forveksling ligner dild. Fennikel kan spises både rå og tilberedt. Det siges at fennikel har en gavnlig virkning på fordøjelsen. Derudover er fennikel en basisk grøntsag, der kan være med til at reducere for meget syre i kroppen jf syre/base balancen.

Rosenkål – En sund delikatesse

Rosenkål er rig på adskillige vitaminer, herunder A, C og E. Det antioxidante mineral mangan findes også i rosenkål. Og ligeså det anti-inflammatoriske glucosinolater. 100 gram rosenkål indeholder fire gram kostfibre, som er vigtig for fordøjelsen, forebygger forstoppelse og sikrer et lavt blodsukker. Og så er det tilmed kræft forebyggende. Så der er mange grunde til at sætte tænderne i denne lille delikatesse, der høstes i vintermånederne – ofte fra oktober til februar. På engelsk hedder de “Brussels Sprouts”, da de oprindeligt kommer fra området omkring Bruxelles.