Frokost
Æg & Rejer & Hjemmerørt Citronmayo
Endnu en juleklassiker: Friskpillede rejer med smilende æg og en mayonnaise med et twist. Denne frokostret er god hele året og kan øvrigt også bruges som en forret. Prøv den med et et lille twist - en Citronmayo. Du kan også tilsætte hakket dild, hvis du ønsker endnu et twist og lidt farve.
Laks med Hjemmelavet Rævesovs
Vi starter med den klassiske laks, der både indtager julefrokostscenen i form af fersk røget laks og/eller gravad laks. Uanset type, smager hjemmelavet rævesovs/rævesauce helt fantastisk som tilbehør. Gør dig den tjeneste at lave den selv. Det kan gøres på få minutter og smagen kan slet ikke sammenlignes med den præfabrikerede. Og endnu et plus - så kan du tilpasse den og smage den til helt præcist efter dine præferencer og smagsløg.
“Bundfri” Spinattærte med Laks (Glutenfri)
Skøn smagfuld og saftig spinattærte med laks. Hurtig og nem. Helt uden tærtebund fyldt med mel, der skal laves i forvejen. Og dermed også 100% glutenfri. Både fersk røget-, varmrøget- eller frisk stegt laks passer som tilbehør til denne tærte. Du bestemmer!
Omelet med grønkål, tomat og kartoffel
Det er blevet weekend! Og tid til at sove længe og skabe lidt hygge omkring morgenmaden. I dag blev det til denne saftige og meget sunde omelet fyldt med grønkål der er rig på både fibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Sæsonen i DK for grønkål er ved at være forbi, men du kan stadig købe grønkål i supermarkedet. En god start på dagen.
Omelet med kantareller
Mange danskere jagter den smukke gule svamp, men hvis du ikke lige har tid til kantarel jagt så kan de heldigvis købes - endda hos lavpris supermarkederne. Denne ret kan være en hurtig frokost. Men den kan også sagtens udgøre et let aftenmåltid med lidt salat og dejligt groft brød til.
Sommersalat
Vi suger alt hvad vi kan ud af sommeren, og har i dag et let sommersalat på frokostmenuen. Elsker den cremede konsistens og den let røgede smag med en snært at kommen. Servér den på et stykke ristet rugbrød, og pynt med purløg og radiser. Dejligt let at lave
Matjesfilet med nye kartofler
Denne ret er så utrolig nem, og passer perfekt som en let frokost i sommervarmen. Smagte den for første gang som barn hjemme hos mine forældre, og jeg har holdt fast fast i denne ret som en sommertradition, der skal på bordet mindst én gang i løbet af sommerferien. Fantastisk kombination med den salte matjesfilet, den syrlige og kolde creme fraise og den varme kartoffel. Fantastisk kombination, og så tager den ingen tid at tilberede (det der tager tid, er at koge kartoflerne).
Salade Niçoise
Salade niçoise er en klassisk fransk salat der oprindeligt kommer fra Nice. Efterhånden er det blevet en salat der sammensættes på forskellige måder alt efter smag og behag, men tun og kogt æg er en vigtig essentiel del. Der indgår ofte følgende ingredienser, som kan inkluderes eller ekskluderes alt efter smag og sæson: Ansjosfilet, haricots verts (grønne bønner), tomater, oliven, kogte kartofler, forårsløg, avocado, løgringe og/eller kapers.
Salade Chèvre Chaud
Denne franske klassiker er en af mine absolutte favoritter som en frokostmåltid. Særligt når jeg har frokostgæster, hvor det skal gå lidt hurtigt med forberedelsen. Et vigtigt krav er at kunne tilberede frokosten hurtigt, uden at gå på kompromis med smag og udtryk. Valget falder ofte på denne udsøgte Chévre Chaud (varm gedeost på frisk salat) - en klassisk fransk frokost der ofte indtages af travle forretningsfolk på de mange dejlige caféer i Paris.
Spinat Pie med Feta
Jeg har de sidste to dage forkælet mig selv med lækre middage i det københavnske byliv med mine veninder. Ren forkælelse, med en masse god mad. Så i dag var det tid til en god løbetur, en salat til frokost og et let og sundt aftenmåltid. Det blev til en 'Grov Spinat Pie med Feta'. Bunden er på rugmel og uden gær. Og dertil en grøn salat med pære og stænk af solbæreddike