Julen står for døren og om ganske få dage kickstartes en lind strøm af julefrokoster. Derfor vil jeg dedikere denne uge til julefrokosten.
Vi starter med den klassiske laks, der både indtager scenen i form af fersk røget laks og/eller gravad laks. Uanset type, smager hjemmelavet rævesovs/rævesauce helt fantastisk som tilbehør. Gør dig den tjeneste at lave den selv. Det kan gøres på få minutter og smagen kan slet ikke sammenlignes med den præfabrikerede. Og endnu et plus – så kan du tilpasse den og smage den til helt præcist efter dine præferencer og smagsløg.
Mht laks vil jeg på det varmeste anbefale Fanø Laks 🏅Fanø Laks har vundet Børsens Fødevarepris og fik 6 ud af 6 stjerner af Søren Frank ved blindsmagning. En laks der bogstavligt talt smelter på tungen
Du skal bruge:
- 10 spsk smagsneutral olie eller mild olivenolie
- 1,5 spsk brun farin
- 1 tsk dijonsennep
- 1 tsk grov dijonsennep
- 1 spsk æbleeddike
- 1 spsk tørret dild (frisk kan også benyttes)
- Lidt salt og peber
Rør det hele sammen og smag til 🙂 Vupti – Så er den klar!
TIP! Smag til og tilpas efter din smag. Hvis du ønsker mere bid, så tilsæt lidt ekstra sennep. Ønskes den sødere, så lidt mere brun farin … og ja, lidt mere syre, så tilsæt lidt ekstra æbleeddike osv.
Anret i en skål ved siden af den bløde laks.