Prisvindende Madblog, der har vundet prisen:
“FOOD & DRINKS AWARD 2019” for Bedste Madblogger i Danmark. Er pivstolt over anerkendelsen og over at så mange tusinde madglade mennesker besøger mit madunivers. Tusind tak!
Velkommen til Karrieremad. Mit madunivers til dig, der ønsker inspiration til at leve det gode liv. Et liv med overskud. Et liv med tid til fordybelse. Et sundt liv fyldt med tonsvis af smagsoplevelser. Et liv fyldt med kærlighed og taknemmelighed. Et liv fyldt med nydelse. I en travl hverdag.
Alle kan skabe magi i køkkenet – også med for lidt tid mellem hænderne og med få ingredienser. Kun fantasien sætter grænser. Se blot ovenfor, denne simple ostemad, der med blot en lille håndfuld tryllestøv og virkemidler ligner et helt festmåltid. Det behøver ikke være svært og tage lang tid.
Det skal ikke kun handle om ‘mad-iscenesættelse’. Ind imellem skal det gå stærkt. Særligt efter en travl hverdag, hvor sulten allerede har sat sine spor i kroppen inden du er nået hjem. Måske er det ulvetime. Uanset, så kender vi alle situationen, hvor der hverken er tid eller overskud til at kæle for detaljen. Det vigtigste for mig i disse situationer er at have fokus på et sundt måltid med rene råvarer og overskud til familien. Så må pynt og finesse komme i spil i weekenden og ved gæstebud.
Karrieremad giver dig inspiration både til hverdag, i weekenden og til særlige anledninger, hvor der skal piftes lidt ekstra op. Jeg er ikke dommer for hvad der spises hvornår – for nogle gange er hverdag jo en fest 🙂
Gå på jagt i mit madunivers og lad dig forføre og inspirere.
God fornøjelse og bon appetit !

Nyheder: Ønsker du løbende inspiration så følg mig på Facebook og/eller Instagram. Så modtager du de nyeste opskrifter direkte
Alle illustrationer er egne foto taget i Karrieremad’s regi. Kontakt os, hvis du ønsker at benytte disse i anden sammenhæng.
Salater
Så er der efterår og jeg nyder de smukke farver. Og nu har jeg inviteret både efteråret og farverne indenfor med denne salat smagt til med min egen grovkornede dressing med æblecider og hyldeblomst.
Så er det mandag og efter en weekend med smæk på god mad og vino, så er det tid til at komme tilbage til hverdagen med sund kost. Det behøver ikke være kedeligt og farvløst. Sæt kulør på din mandag og få en frisk start på ugen, og gør din krop en tjeneste ved at booste den med lidt lækkert fra det grønne skuffe. Prøv denne salat med falafel og røget laks. Falafel, kan du lave selv fra bunden, men lige har har jeg slået genvej, og købt færdig falafelfars.
YES! Jordskokkerne er tilbage i vores køkken, for sæsonen er startet. Jeg er vilde med de små knoldede grøntsager, der ikke stiller de store krav. De kan spises rå, kogte, bagte m.m. I dag bliver de ovnstegte. Den sødlige og nøddeagtige smag passer perfekt til den rå persille toppet med en fyldig pesto.
Mange flere salater – Klik hér SALATER
Brød og Boller
Saftige boller med de sunde Superfrø. Helt uden at skulle have dej på fingrene. Super nem opskrift. Vidste du i øvrigt at; to skefulde chiafrø rummer kalk svarende til flere glas mælk, mere omega-3 end en laksefilet og 30 % flere antioxidanter end blåbær. Derudover bugner Chiafrø af antioxidanter, der styrker dit immunforsvar og er med til at beskytter kroppens celler mod frie radikaler og dermed mod ældning.
Der er ikke noget bedre en hjemmelavet rugbrød. Særligt lavet på surdej, det giver brødet en helt særlig smag. Det er ikke nogen videnskab som sådan at bage sit helt eget rugbrød, man skal blot være på forkant. Når du har styr på dit grund rugbrød, så kan du med tiden eksperimentere med at gøre det til dit helt eget. Du kan fx. tilsætte nødder el. lign.
Surdejsboller er smagsfulde, saftige med sej krumme. Men det tager tid. Så hav tålmodighed, og nyd modsat at resultatet er fantastisk i sidste ende 😉 Men omvendt har vi jo ikke andet end tid netop nu, hvor mange er sendt hjem fra arbejde. Udnyt denne tid til en masse fordybelse i køkkenet 🙂 Surdej er en form for gæring, og denne gæring kan kickstartes ved hjælp af honning, ymer, A38, Yoghurt m.m. Så kom igang med at lave din helt egen "gær" (alias: Surdej)
Meget mere bagværk – Klik hér BRØD & BOLLER
Drinks
Aromatisk snaps til påskebordet eller til hele året rundt hvor du trænger til en mundfrisker. Granskud har sæson i april og maj. Pluk der små skud og lad dem trække i vodka. Det er en smagssag hvor længe du ønsker at de skal trække. Ligesom vin, udvikler denne snaps sig løbende, så du skal selv være dommer for hvornår du synes den smager bedst. Nogle drikker den allerede efter få uge og andre lader den stå i længere tid.
Broccoli Smoothie: To ord der ikke burde være i samme sætning. Ikke desto mindre er dette en fantastisk drink - og så er den fyldt med vitaminer og mineraler. En sand bombe mod sygdomme. Broccoli indeholder blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium.
Genstart din krop efter en tid fyldt med fed mad, sukker og alkohol. Den er nem at lave. Kast alt ned i en blender eller juicer og den er klar til at drikke på få minutter. Smoothien indeholder persille, ananas, agurk, gulerødder, blåbær, ingefær, citron og æble og er dermed springfyldt med Vitamin A, B, C, E, K og Mineraler som kalium, calcium, jern, mangan og selen.
Mange flere drinks – Klik hér DRINKS
Morgenmad & Brunch
Jeg er stor fan af weekender. Der er tid til at nyde en brunch i ro og mag, læse avisen og opdatere Karrieremad. I dag blev brunch menuen denne lækre og saftige kartoffelomelet, hvor jeg udnyttede kartoffelresterne fra gårdagens aftensmad og tilsatte lidt løg og emmentaler. Hvis du ønsker kan du tilføje skinke, bacon eller laks - det vil give den et ekstra pift.
Hindbær er "små røde bomber af sundhed". De er sprængfyldt med fibre og indeholder derudover B Vitamin, C Vitamin, folsyre, jern, B3 Vitamin, riboflavin, kobber, kalium og magnesium. De smager fantastisk som de er - friskplukket direkte fra hindbærbuskene i haven. Men år sæsonen er slut, så er de nemmest tilgængelige i frysedisken. Bær fra frys anbefaler Fødevarestyrelsen at man koger før spisning, så alle bakterier og vira dør. Så hvorfor ikke bare lave en dejlig hindbærmarmelade.
Abrikosmarmeladen, der udover at være utrolig smuk i farven også indeholder betacaroten, jern og C-Vitamin. Ligesom alle andre marmelader er denne utrolig nem at gå til og færdig på ingen tid. Server til morgenmad og brunch til det friskbagte brød, eller til ostebordet. Abrikosmarmeladen går ligeså godt til pandekager, lagkagen eller en lille klat i morgenskyr/yoghurt sammen med mysli.
Meget mere morgenmad – Klik hér Morgenmad & Brunch
Forretter
En utrolig nem og minimalistisk forret, der er inspireret af det japanske køkken. Vi kender alle sushi. Og skridtet videre er sashimi. Sashimi er den rå fisk, der serveres uden ris, i form af tynde skiver. Det serveres ofte med soya, wasabi, ingefær og kinaradise. Karrieremad har udviklet en dansk version, med den prisbelønnede Fanø Laks og med hjemmerørt wasabi creme. Egner sig perfekt som forret til gæster, da den kan laves i forvejen. Smukke farver. Enkelt og elegant.
Karrieremads foretrukne laks. Prøv selv. Den er nem at gå til og har en konsistens der nærmest smelter på tungen. Denne variant passer perfekt som element til brunch, som appetizer eller forret eller som pålæg til til frokostbordet. "På billedet ser du min morgenmad, Fanø Laks med lidt brød til, juice og en kop grøn thé" udtaler Mia, Founder Karrieremad.
Den sødmefulde og smagfulde intense tomatsuppe tilsat et ekstra twist. Tilsæt en lille smule gin. Det giver den en skønt kant. Og den kan sagtens spises af børn. Al alkohol er fordampet 🙂 Pynt til sidst med sød eller almindelig frisk basilikum. Det giver den perfekte afrunding. Og glemte jeg at sige at denne er den nemmeste suppe at lave - klar på ingen tid.
Mange flere forretter – Klik hér FORRETTER
Salater & Tilbehør
Sæt kulør på denne mørke vintertid. Prøv denne nemme græskar hummus baseret på Hokkaido. Nem, smagfuld og smuk intens farve. Godt alternativ til den klassiske (hudfarvede:) Hummus 😉
Hvis du vil undgå at lave dressing til din salat, så kan du også tilsætte hjemmesyltede rødløg. Det tilsætter “umami” til din salat og så er det samtidig et smukt indslag. Syltede rødløg er nemt og hurtigt at lave og kan i øvrigt også bruges som topping til smørrebrød, tapasbordet, frikadellerne, pariserbøffen m.m.
Hvis du har brug for et hurtigt alternativ til pasta, så er gnocchi løsningen. Gnocchi er en blanding af pasta og kartoffel. Du kan både servere kogte gnocchi som tilbehør til kød eller tomatsauce eller du kan tilberede dem yderligere så de får lidt ekstra smag og kant. Nemlig at stege dem i smør og drysse krydderurter og parmesan. Basilikum og salvie passer særdeles godt. Du kan vælge at købe gnocchi eller lave dem selv. Gnocchi er klart nemmere at lave end pasta
Meget mere tilbehør – Klik hér TILBEHØR
Hovedretter
Tom Kah Gai - Klassisk varm og smagfuld suppe fra Thailand. Færdig på ingen tid. Nem hverdagsmad, der samtidig 'smager af noget'. Kan bruges både som forret og hovedret. Hvis det skal være en hovedret, vil jeg anbefale at servere en skål jasminris til. OBS! Køb endelig ikke kokosmælk light. Det er fup! Det er bare kokosmælk blandet med vand, så med andre ord får du mindre for pengene. Og tilmed smager det af ingenting. Køb den det rigtige, der kan smages.
Når Thailand ikke just er lige rundt om hjørnet på rejseplanen, så må man selv tage affære. Skab din egen thailandske atmosfære og lad dit køkken hjælpe dig på vej. Èn af mine absolutte favoritter fra Thailand er Pad Thai enten med rejer eller kylling. Denne hér er med rejer.
Jeg er vild med den myriade og sammensætning af varme krydderier - karry, kanel, kardemomme, gurkemeje, chili, spidskommen, paprika, peper, nelliker og cayenne i en stor blanding. Vores absolutte favorit er “BUTTER CHICKEN”. Både den klassiske med kylling, men i høj grad også den vegetariske af slagsen.
Mange flere hovedretter – Klik hér HOVEDRETTER
Dessert
Desserten juleaften kan ikke være meget anderledes end Risalamande, der spiller en klar hovedrolle til vores julemiddag. For mig er det vigtigt at risalamanden er luftig, blid og samtidig med bid. Hvis du har mod på at ændre konceptet en smule, så giv den en twist. Drys med hakkede brændte mandler og en kugle kirsebær-, solbær- eller hindbær sorbet.
Julen står for døren og traditionerne piller vi ikke ved hjemme hos os. Desserten er altid Ris a la mande juleaften. Den er så populær at den altid spises over to dage - og er vi mange så kommer vi ekstra hele mandler i, så flere får muligheden for mandelgaven. Dog kan jeg med nød give desserten et lille twist - som er friskrevet appelsinskal som pynt, der samtidig giver desserten et ekstra pift.
JORDBÆR! JORDBÆR!… Sommerferie kickstartes med den lækreste og smukkeste dessert. En hyldest til de smagfulde danske jordbær, der stadig høstes rundt omkring i landet : Sommerdessert: Jordbær med Creme Anglais og Jordbær Sorbet. Nemt at gå til - og ikke så svært som det ser ud 🙂
Mange flere desserter – Klik hér DESSERTER
Søde Sager
Tag børnene med i køkkenet og hjælp dem med at skabe denne nemme jordbærkage. Du skal kun bruge 6 ingredienser til denne fantastisk lækre kage. Nem og let at gå til og så smager den himmelsk. Det sjoveste ved kagen er at børn og barnlige sjæle kan slå tvebakker til plukfisk - slå jer løs! .... og lav denne kage, der er alt for nem at lave 🙂
Smagfuld og saftig banankage med twist af chokolade og mandler. Nem og ligetil. Og i denne tid, kan du sagtens få gang i børnene. De kan snildt selv bage denne kage og pynte den med chokolade til sidst.
Når det danske sommervejr viser sig fra sin omskifteligt side, så kræver det også lidt forkælelse. Suppler sommerisen med denne lækre chokoladekage, der laves på ren chokolade og med blot fem rene ingredienser. Smager godt som den er med en god kop kaffe eller er glas saftevand. Eller endnu bedre med flødeskum eller vaniljeis.
Mange flere søde sager – Klik hér SØDE SAGER
Særlige Specialiteter
Denne surdej er særlig god til bagning af rugbrød. Surdej kan spores helt tilbage til vores forfædre. En hjemmelavet symbiotisk kultur der består af mælkesyrebakterier og gærsvamp, der får brødet til at hæve og som samtidig giver et karakteristisk smag. Surdej består kun af mælk og vand, der udvikler sig og holdes i live over tid. Lav din helt egen surdej - lad mig vise dig hvordan.
Jeg havde lige en rest jordbær og mynte, og har netop lavet denne friske marmelade til de kommende sommerdage til morgenmad på terrassen. Jeg foretrækker en marmelade der ikke er for sød. Men har man børn, eller andre sjæle med en sød tand, i hjemmet som godt kan lide den lidt mere søde marmelade, så tilsæt evt. lidt ekstra sukker eller koncentreret saft.
Jeg går op i rene og simple råvarer. Og derfor prøver jeg også at lave alt fra bunden. I weekenderne er der tid til lidt mere og derfor har jeg sat gang i hjemmelavet kyllinge bouillon. Udover at det smager bedre (og er langt mindre salt) så er den også sundere og helt uden E-numre og smagsforstærkere.
Mange flere særlige specialiteter – Klik hér SÆRLIGE SPECIALITETER