Lækreste Chokolade Brownie / Kage (ren 70% chokolade)

Suppler eftermiddagshyggen med denne lækre Chokoladekage / Brownie, der laves på ren chokolade og med blot fem rene ingredienser. Smager godt som den er med en god kop kaffe eller er glas saftevand. Eller endnu bedre med flødeskum eller vaniljeis. Til børn og barnlige sjæle. Hvis der kommer gæster, så giv den en ekstra pift med pynten. Prøv fx med frysetørret hindbærdrys, hvide chokoladekugler, havrecrumble eller sæt dit helt eget præg. Denne er lavet uden nødder da min søn er allergisk, men du kan sagtens tilsætte 100 gram valnødder i dejen og/eller pynte med nødder.

En kage, der rækker til ca. 12 gode stykker

Du skal bruge:

  • 180 gram smør
  • 200 gram mørk chokolade 70%
  • 4 æg
  • 2 dl sukker
  • 1 dl hvedemel (eller mandelmel hvis du fx har glutenallergi)

Sæt en gryde over jævn varme og kom smør og chokolade i. Lad det smelte og tag gryden af varmen når det hele er smeltet. Lad det afkøle mens du gør resten klar.

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.

Tilsæt chokoladeblandingen og tilsæt mel. Vend det hele rundt til det er godt fordelt. Pisk ikke men vend forsigtigt, så luften i kagen bevares.

Bag den i ovnen på ca. 170 grader i ca. 25-30 minutter. Tjek gerne når der er gået 25 minutter. Tjek om den er færdig ved at pressen en kniv eller spyd ned i kagen. Hvis der hænger klistret dej på, så skal den have lidt mere. Den skal endelig ikke have for meget.

Servér som den er eller med en klat flødeskum eller vaniljeis til.

Hvis det skal være ekstra festligt så drys med stødt tørret hindbær og krymmeldrys. 

TIP: Du kan sagtens tilsætte 100 gram valnødder i dejen og/eller pynte med nødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *