Broccoli Booster Smoothie

Broccoli Smoothie: To ord der ikke burde være i samme sætning. Ikke desto mindre er dette en fantastisk drink – og så er den fyldt med vitaminer og mineraler. En sand bombe mod sygdomme. Broccoli indeholder blandt andet  C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium.

Desuden gavner broccoli knogler og hjerte, modvirker infektioner og betændelser og – ikke mindst – forebygger kræft.

VIGTIGT: At huske citronsaften. Den tilføjer syre til smoothien, hvilket giver godt modspil til kål og spinaten. Så undlad ikke denne vigtige ingrediens!

Giver 1,5 liter smoothie du kan hælde på flasker

Du skal bruge:

  • 300 gram broccoli
  • 1 liter æblejuice (gerne kold fra køleskabet)
  • Saft fra to friske citron 
  • 70 gram frisk spinat
  • 1/2 frisk agurk
  • Isterninger eller 2 frosne æbler

Rens og skyl broccoli. Blanchér den kort i kogt vand (som samtidig fjerner de sidste urenheder der måtte være tilbage).

Skyl spinaten så evt. jord vaskes væk.

Skyl agurken og skær i grove stykker.

Kom broccoli, spinat, agurk og citronsaft i en blender og blend til det hele er blevet flydende.

Hvis æblemosten var kold fra start kan den drikke fint med det samme. Ellers tilsæt lidt isterninger. 

Hæld på patentflaske og opbevar i køleskabet. Drik gerne samme dag, men kan holde sig et par dage på køl.

Santé

Tip:
I stedet for isterninger, kommer jeg frosne æbler i (….jeg fryser løbende æbler ned og har dermed altid frosne æbler klar til en drink). Det giver en god kold base til smoothies og andre kolde drikke der skal via blender.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *