Karrysuppe med fersken og rejer

 

En dejlig suppe, der kan nydes både som hovedret med groft brød til på en hverdag, eller den kan serveres som forret ved gæstebud. Som forret kan den med fordel anrettes i to etaper: Først find små skåle og pynt med rejer og grønt, som vist på illustrationen og sæt ved hver kuvert – og dernæst når gæsterne har sat sig, kommer værten/kokken rundt og hælder den varme suppe i skålen.

 

Du skal bruge:

  • 2 løg (rødløg eller alm.)
  • 2 fed hvidløg (kan udelades)
  • 2 forårsløg
  • 3 spsk karry
  • 1 ds flåede tomater
  • 5 dl bouilion fx grøntsags eller høns
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 stor dåse ferskner
  • 200 gr rejer – de billige fra frost er helt okay (hold nogle tilbage til evt. anretning)
  • Lidt olivenolie til stegning
  • salt/peber

 

Pil og hak løgene i små tern (også hvidløg hvis disse benyttes). Rens forårsløg og skær den lyse ende i små skiver. Gem den grønne ende til senere.  Kom lidt olie i gryden og svits karry i ét minuts tid ved god varme. Skru ned for varmen og tilsæt løgene og de lyse forårsløg, det må ikke brune. Tilsæt dernæst tomater, bouillon og fløde og lad det simrer i 10- 15 min for svag varme. Tilsæt ferskner, som du på forhånd har skåret i små tern sammen med lagen og til sidst rejer lige inden serveringen. Smag til med salt og en smule peber.

Hvis det er hovedret kan suppegryden sætte på bordet. Ved anretning som forret kan jeg inspirere til at du anretter i små skåle med rejser og grønt. Og servér uanset med groft brød

Bon appetit

4 comments

  1. Mette Thellefsen

    Denne suppe er en af mine favoritter. Jeg blender tomat og fersken da det er nemmere end at skære dem i tern. Tak Mia for denne lækre opskrift.

  2. Kære Mette. Tusind tak for din hilsen og for supplerende information til hvordan retten kan blive endnu nemmere. Ved at blende bliver konsistensen også endnu mere cremet og lind. Der er klart en smagssag om man ønsker “noget mere bid”…. eller ej. En del af Karrieremad er jo ligeså genveje til hurtig succes .. og hér er blenderen klart en god genvej og ven i køkkenet :-). Ha’ en dejlig dag og fortsat god rejse i Karrieremad universet

  3. Hej Mia
    Hvad er de små hvide frø på tallerkenerne?

  4. Kære Lisbeth
    Det er sesamfrø og det røde er et lille drys paprika 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *