Denne opskrift er lavet på den særlige Fanø Laks. Når en råvarer smager godt i sin rene enkelthed, så skal der ikke gøres så meget. Og derfor er denne opskrift nem og med respekt for råvaren og hovedrollen. Så i denne opskrift er det Laks’en der er i fokus og blot med små og få virkemidler, giver retten en lille twist for smag og øje.
Kategori: Forretter
Fanø Laks Sashimi med Wasabi Creme
En utrolig nem og minimalistisk forret, der er inspireret af det japanske køkken. Vi kender alle sushi. Og skridtet videre er sashimi. Sashimi er den rå fisk, der serveres uden ris, i form af tynde skiver. Det serveres ofte med soya, wasabi, ingefær og kinaradise. Karrieremad har udviklet en dansk version, med den prisbelønnede Fanø Laks og med hjemmerørt wasabi creme. Egner sig perfekt som forret til gæster, da den kan laves i forvejen. Smukke farver. Enkelt og elegant.
Fanø Laks med Frisk Peberrodscreme
Karrieremads foretrukne laks. Prøv selv. Den er nem at gå til og har en konsistens der nærmest smelter på tungen. Denne variant passer perfekt som element til brunch, som appetizer eller forret eller som pålæg til til frokostbordet. “På billedet ser du min morgenmad, Fanø Laks med lidt brød til, juice og en kop grøn thé” udtaler Mia, Founder Karrieremad.
Tomatsuppe med Gin og Sød Basilikum
Den sødmefulde og smagfulde intense tomatsuppe tilsat et ekstra twist. Tilsæt en lille smule gin. Det giver den en skønt kant. Og den kan sagtens spises af børn. Al alkohol er fordampet 🙂 Pynt til sidst med sød eller almindelig frisk basilikum. Det giver den perfekte afrunding. Og glemte jeg at sige at denne er den nemmeste suppe at lave – klar på ingen tid.
Stenbiderrogn med fuldkornsblinis
Det er sæson for den danske kaviar: “Stenbiderrognen”, der smager som en frisk brise fra havet. Let og blid saltet smag. Sæsonen er kort og stenbiderrognen skal helst nydes i sæsonen. Du kan fryse rognen ned, men det mister lidt af sin smag. Denne forret kan tilberedes på 5 minutter, hvis du vælger at købe dine blinis hos købmanden. Men du kan også vælge at lave dem selv. Det er ikke så svært.
Røget Laks med Ærtecreme
Jeg er fan af ultra hurtige forretter når der kommer gæster. Prøv denne forret med fersk røget laks og en lind og smagfuld ærtecreme. Det tager 10 minutter og ikke mere, og kan tilmed kan laves i forvejen. Bum!
Karrysuppe med fersken og rejer
En dejlig suppe, der kan nydes både som hovedret med groft brød til på en hverdag, eller den kan serveres som forret ved gæstebud. Som forret kan den med fordel anrettes fint i små skåle pyntet med rejer og grønt, som vist hér. Suppen har en god fylde og en let sødlig smag fra ferskenerne og en flot orientalsk farve.
Friske kammuslinger med wasabiolie og ærteskud
En fantastisk forret til når du har inviteret gæster. Den kræver næsten ingen forberedelse eller tilberedning og er klar på ingen tid når gæsterne er ankommet. Blot lav din wasabiolie på forhånd. Helt gennemført og fuldstændig malerisk ret, der uden tvivl vil imponere dine gæster.
Salade Chèvre Chaud
Denne franske klassiker er en af mine absolutte favoritter som en frokostmåltid. Særligt når jeg har frokostgæster, hvor det skal gå lidt hurtigt med forberedelsen. Et vigtigt krav er at kunne tilberede frokosten hurtigt, uden at gå på kompromis med smag og udtryk. Valget falder ofte på denne udsøgte Chévre Chaud (varm gedeost på frisk salat) – en klassisk fransk frokost der ofte indtages af travle forretningsfolk på de mange dejlige caféer i Paris.