Sommersalat med Nye sprøde ærter, Nektariner og Med Frisk Ingefær/Lime dressing

Prøv denne smukke og velsmagende sommersalat. Ideel som tilbehør til grillmaden. Den kan også serveres som ‘et friskt twist’ til helt almindelige frikadeller eller en god gammeldags hakkebøf. Slip fantasien løs og tilsæt evt. andre grøntsager såsom agurk, gulerod, kål, tomat og/eller et drys hakkede mandler.

Salat med hvidkål, basilikum & stedmoderblomster

Smuk og nem salat. Ingen omveje. Stedmoderblomster hører til familien “spiselige blomster”, og de er samtidig meget smukke i mad og til anretning. Pynt med blomsterne til sidst. Dog sørg for at købe usprøjtede, hvis I vil spise dem eller dyrk dem selv, så I er sikker på at få den helt rene vare. Dem fra supermarkederne er ofte sprøjtet og primært solgt som stueplante til pynt.

Salade Niçoise

Salade niçoise er en klassisk fransk salat der oprindeligt kommer fra Nice. Efterhånden er det blevet en salat der sammensættes på forskellige måder alt efter smag og behag, men tun og kogt æg er en vigtig essentiel del. Der indgår ofte følgende ingredienser, som kan inkluderes eller ekskluderes alt efter smag og sæson: Ansjosfilet, haricots verts (grønne bønner), tomater, oliven, kogte kartofler, forårsløg, avocado, løgringe og/eller kapers.

Hjertesalat med avocado, rød peber, rødløg og karse med Grovkornet sennepsvinaigrette

Salater er både fryd for smagsløg, men også en fryd for øjet. Særligt når der er ekstra smæk på farverne. I dag, på denne solrige søndag, kommer farverne ekstra til udtryk. Jeg gik en lang søndagstur langs vandet og kunne dufte foråret og se hvordan naturens farver kommer til livs når solen skinner. Det gav min inspiration til denne farverige salat, der passer godt som tilbehør til både rødt kød, fisk og fjerkræ. Eller som en ret i sig selv.