Stenbiderrogn med fuldkornsblinis

Det er sæson for den danske kaviar: “Stenbiderrognen”, der smager som en frisk brise fra havet. Let og blid saltet smag. Sæsonen er kort og stenbiderrognen skal helst nydes i sæsonen. Du kan fryse rognen ned, men det mister lidt af sin smag. Denne forret kan tilberedes på 5 minutter, hvis du vælger at købe dine blinis hos købmanden. Men du kan også vælge at lave dem selv. Det er ikke så svært.

Omelet med peberfrugt, rødløg og flødehavarti

Denne omelet er fantastisk nem at lave og smager himmelsk og endda med få ingredienser. Passer perfekt til en god kop morgenkaffe og juice på både en hverdag og i weekenden. Formen på denne omelet opnås ved at lave omeletten som en pandekage, man folder ind over hinanden. Giver en flot afrunding i siderne og egner sig til en pæn portionsanretning.

Tærte ‘Paleo Style’ fyldt med grøntsager  (helt uden korn)

Ingen tilsætningsstoffer, E-numre, farvestoffer, sukker, sødemidler m.m. Det handler om Paleo (også kaldet stenalderkost) der er en sund livsstil for mange. Paleo betyder at man udelukkende holder sig til kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, bær, nødder og frø. Paleo konceptet er et opgør med de moderne fødevarer som korn, mel, mælkeprodukter, sukker og forarbejdede fødevarer.

Hjertesalat med avocado, rød peber, rødløg og karse med Grovkornet sennepsvinaigrette

Salater er både fryd for smagsløg, men også en fryd for øjet. Særligt når der er ekstra smæk på farverne. I dag, på denne solrige søndag, kommer farverne ekstra til udtryk. Jeg gik en lang søndagstur langs vandet og kunne dufte foråret og se hvordan naturens farver kommer til livs når solen skinner. Det gav min inspiration til denne farverige salat, der passer godt som tilbehør til både rødt kød, fisk og fjerkræ. Eller som en ret i sig selv.

Sellerisalat med kapers, rødløg og grov sennep

Denne salat har knoldselleri som basiselement. Tilmed bagte, hvilket gør den sød og blid. Selleri er en fantastisk grøntsag og er rig på A, B og C vitamin samt kalium og fosfor. Den er samtid til at få fat på frisk i supermarkedet fra august til april. En grov grøntsag rig på fibre og med en let peberagtig og sød smag når den tilberedes.