Sprød Salat med Kål, Mynte, Agurk, Løg og Chili

Er vilde med friske og sprøde salater, hvor der er smæk på nuancer og smagsoplevelser. Denne salat har sprødhed fra det friske kål, agurk og løg. Og så bliver smagsløgene pirret af frisk mynte, chili og lime. Passer perfekt som tilbehør til fisk, kylling og oksekød. Og så er den klar på 5-10 minutter.

Denne portion passer godt som tilbehør til 2-3 personer.

Du skal bruge:

  • 3 forårsløg
  • 0,5 spidskål
  • 15 mynteblade (en god håndfuld)
  • 0,5 rødløg (hvis lille er helt)
  • 0,5 agurk
  • 1 chili (vælg den styrke du bedst kan lide)

Dressing

  • Saft af 1 lime
  • 3 spsk fiskesauce
  • 1 spsk sukker

Skyl forårsløg fri fra evt. jord og skær bunden af. Skær i skiver.

Skyl spidskål og skær den i tynde skiver

Skyl mynteblade. Snit dem i grove stykker.

Skræl rødløg. Skær dem i tynde både.

Skyl agurk og fjern kerner med en lille teske. Skær i tynde skiver.

Skyl chili og skær den i skiver (kan udelades hvis du ikke ønsker at salaten har bid)

Fordel alle grøntsagerne på et fad og bland det hel godt sammen,

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Og hæld over salaten.

Så er den klar til servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *