Ramen Nudelsuppe

Vi venter med utålmodighed på at sommeren skal komme. Nu er vi i den grad klar. Med den til stadighed kølige luft og blæst har vi stadig brug for lidt at varme os på indenfor. Derfor har jeg udviklet denne Ramen Nudelsuppe, som der kan sprede lidt varme i kroppen samtidig med at den smager af forår og sommer med de mange farverig grøntsager og det smilende nylagte æg fra de fritgående høns hos Spoelsbjerg Gaard. Den er super nem at lave, og fungerer derfor som en nem hverdagsret. Og så er den børnevenlig, da dem minder lidt om spagetti 🙂

Opskriften er tilpasset 4 personer:

Til anretningerne

  • 1 pakke nudler (250 gram)
  • 4 æg (1 æg per person)
  • 4 håndfulde frisk spinat eller spidskål
  • 4 forårsløg
  • 1 rødløg
  • 1-2 røde chilier (afhængigt af hvor stærk man ønsker)
  • 1-2 gulerødder (afhængigt af størrelsen)
  • 1 pakke bønnespirer

Evt. en rest kød .. fx. kyllingefilet, oksekød, rejer eller laks.

Ved servering:

  • Lidt soya
  • Frisk lime
  • Frisk koriander

Kog boullion op. Hvis du har mod og tid til at lave den selv, så kan du finde min opskrift på Hjemmelavet Bouillon hér

Hvis du ikke lige har tid til at lave den selv fra bunden, eller har en rest, så kan du sagtens bruge en købebouillon (brug dog en god kvalitet som fx. Herbamare) Hvis du bruger en købe bouillon, så vær opmærksom på at den kan virke lidt mere salt. Du kan også bruge en klar suppe fra frost. Skræl ingefær og riv den fint ned i suppen. Tilsæt fiskesauce og kog op. 

Tilbered nudler i henholdt til anvisning på pakken.

Kog æg i en lille gryde i ca 8 min så de er let smilende

Skræl rødløg og gulerødder og skær dem i tynde strimler.

Skyl forårsløg og chili og skær dem i skiver.

Skyld spinat og spidskål (hvis spidskål, så snit denne fint)

Tag 4 skåle/dybe tallerkener. Fordel de kogte nudler ligelidt i skålene. Det samme gør du med spinat/spidskål, forårsløg, gulerødder, bønnespirer. Kom suppen henover og anret/pynt til sidst med rød chili, æg, lime og koriander. Server med pinde og en ske til suppen.

Sæt evt. fiskesauce og soya på bordet, så kan man selv smage til efter behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *