Paleo – også kaldet stenalderkost – betyder at man udelukkende holder sig til kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, bær, nødder og frø. Paleo konceptet er et opgør med de moderne fødevarer som korn, sukker og forarbejdede fødevarer.
Du skal bruge:
- 5 æg
- 1 broccoli
- 4 hele forårsløg
- 1 rødløg
- 1 rød peberfrugt
- 40 gram frisk spinat
- evt. lidt ost. Cirka 50 gram cheddar, mozerella og/eller gedeost
- Lidt olie til stegning
- Salt og peber
Sæt en gryde vand til at koge tilsat en smule salt. Skyld broccoli og skær stokken af. Kom det i gryden med vand når det koger. Lad det koge med i et par minutter. Tag gryden af varmen og hæld vandet fra. Lad broccoli afkøle mens du gør de andre grøntsager klar.
Skær enderne af forårsløg og skyld dem. Skær dem i grove stykker inkl. så meget af de grønne toppe. (Tjek at der ikke sidder jord i de yderste dele).
Skyld peberfrugten og skær toppen af og rens for kerner indvendigt. Skær den i tern.
Pil løget og skær den i grove stykker
Varm en pande op med olie. Kom løg, peberfrugt og forårsløg på panden og lynsteg for høj varme. Fint hvis det tager lidt farve. Det giver en god smag. Efter et par minutter tag panden af varmen.
Find et tærtefad. Skyld den friske spinat og kom det på i tærtefadet, så det dækker. Snit den blancherede broccoli i grove stykker og fordel dem ovenpå spinaten i fadet. Kom dernæst de stegte grøntsager fra panden og fordel over broccolien. Drys med salt.
Slå æg ud i en skål og pisk det sammen. Tilsæt en smule peber. Og hæld æggemassen udover. Drys med lidt ost.
Sæt i en 200 grader varm ovn i cirka 15-20 minutter.
Servér som en ret i sig selv (vegetar) med en god salat eller som tilbehør til fx. kylling, oksekød, lammekød eller fisk.