Imens den danske sommer leger gemmeleg, så skaber jeg selv sol og sommer i køkkenet. Prøv denne smukke og velsmagende sommersalat. Ideel som tilbehør til grillmaden. Den kan også serveres som ‘et friskt twist’ til helt almindelige frikadeller eller en god gammeldags hakkebøf. Slip fantasien løs og tilsæt evt. andre grøntsager såsom agurk, gulerod, kål, tomat og/eller et drys hakkede mandler.
Denne opskrift passer som tilbehør til ca. 4 personer.
Du skal bruge:
- 75 gram blandet salat
- 2 nektariner
- 20 friske ærtebælger
- 1 avocado
Dressing:
- 2 hele lime
- 0.5 dl. olie
- En lille spsk rørsukker eller honning
- Frisk ingefær (ca. på størrelse med en tommelfinger)
Skyl salaten og nektarinerne.
Kom salaten (i mundrette stykker) i en stor skål.
Skær nektarinen i små skiver og drys henover salaten.
Tag ærterne ud af ærtebælgen og drys henover salaten.
Fjern skrællen og stenen fra avocadoen og skær den i skiver og kom i salaten.
Kom olie, saften fra begge lime og sukker eller honning i en skål. Riv ingefær fint (næsten ligeså fint som du ville rive et hvidløg). Rør det hele sammen.
Hæld dressing over salaten og vend det hele rundt.
Så er den klar til servering.