Stikkelsbærmarmelade med Hyldeblomst

Det er lige nu det sker! Sæson for danske stikkelsbær. Mange af jer har dem i jeres haver. Nogle er lidt usikre på hvad de kan bruges til. Udover at benytte de sprøde bær som ingrediens i lækre sommerdesserter, i kager eller som kompot, så kan stikkelsbær med stor succes og uden besvær bruges til den lækreste marmelade. Denne opskrift er Karrieremads helt egen og med mindre sukker end andre. Det gør den mere frisk og syrlig (dog stadig meget børnevenlig). Og så tager den kun 5-10 minutter at lave.

Til et glas marmelade skal du bruge:

  • 200 gram stikkelsbær
  • 1 dl. koncentreret hyldeblomstsaft
  • 50 gram sukker
  • 1/2 tsk Melatin

Vask stikkelsbær og niv evt. den lille brune knop af. Kom dem op i en gryde tilsat 1 dl hyldeblomstsaft og sukker. Lad det koge op. Mos gerne bærrene med skeen, for at hjælpe processen lidt på vej.

Bland Melatin med lidt sukker. Tilsæt det gryden og lad marmeladen koge i et par minutter.

Kom det op i et glas og sæt på køl. Når det er koldt er det klar til servering.

Server fx som tilbehør til hjemmebagte boller med smør og ost.

NB! Hjemme hos os er marmeladen spist på et par dage, men hvis du ved at du skal gemme den, eller laver en større portion, vil jeg anbefale at du skyller glassene i atamon. Og skulle den være lidt for syrlig for dig, så tilsæt lidt ekstra sukker. Prøvesmag dig frem.

One comment

  1. […] Stikkelsbærmarmelade er en af mine favoritmarmelader, opskriften kan du finde hér på Karrieremad. Den har dog stærk konkurrence af abrikosmarmeladen, der udover at være utrolig smuk i farven også indeholder betacaroten, jern og C-Vitamin. Ligesom alle andre marmelader er denne utrolig nem at gå til og færdig på ingen tid. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *