Det er lige nu det sker! Sæson for danske stikkelsbær. Mange af jer har dem i jeres haver. Nogle er lidt usikre på hvad de kan bruges til. Udover at benytte de sprøde bær som ingrediens i lækre sommerdesserter, i kager eller som kompot, så kan stikkelsbær med stor succes og uden besvær bruges til den lækreste marmelade. Denne opskrift er Karrieremads helt egen og med mindre sukker end andre. Det gør den mere frisk og syrlig (dog stadig meget børnevenlig). Og så tager den kun 5-10 minutter at lave.