I min verden er tacos og tortillas ikke det samme uden salsa. Salsa er bare bedst når det er hjemmelavet og det er heldigvis super nemt. Tager kun lige 5-10 minutter. Kan også bruges som dip til chips og snacks og hvis du blender det fint og undlader lime, så kan du også bruge det som en smagsfuld pizzasauce. Hvis du, som jeg, er meget glad for salsa, så lav en dobbeltportion nu hvor du er igang.
Denne portion passer som tilbehør til 4 personer.
- 1 dåse hakket tomater
- 1 forårsløg
- 1 rød chili
- 1 rødløg
- 1 hvidløg
- 1 lime (saften derfra)
- 1 tsk. sukker
- 1 lille håndfuld koriander eller basilikum
- 1/2 dl. olivenolie
- Salt & peber
Tag en lille gryde eller kasserolle og sæt over for svag varme. Kom 1 spsk. olivenolie i gryden.
Snit forårsløg, rødløg, chili og hvidløg fint. Kom det gryden. Skru op for varmen og lad det sautere et minut (det skal ikke hårdtsteges eller tage farve, men blot lige varmes igennem kortvarigt for at give det lidt sødme).
Tag gryden af varmen og tilsæt de hakkede tomater, resten af olivenolien, saft fra lime, sukker, salt og peber.
Rør rundt og kom i en skål og lad det trække minimum 30 minutter inden servering.
Kan også sagtens laves dagene i forvejen. Kan holde sig på køl et par dage (hvis længere skal du skolde glas og skylle i atamon, og sørge for at bruge en ren ske hver gang du tager derfra, dette forlænger holdbarheden).