Efterårs Salat med Bagte Løg og Græskar

Så er der efterår og jeg nyder de smukke farver. Og nu har jeg inviteret både efteråret og farverne indenfor med denne salat smagt til med min egen grovkornede dressing med æblecider og hyldeblomst.

Zittauerløg indeholder antibakterielle olier og særligt højt indhold af den kraftige antioxidant quercetin, der er med til at understøtte immunforsvaret. 

Græskar giver god mæthed og lavt kalorieindtag og indeholder en masse gode næringstoffer som folat, kalium og A, B og C vitamin.

Som tilbehør passer denne salat til 4 personer:

  • 2 hjertesalater (eller mini romaine)
  • 4 almindelige løg (Zittauerløg, de klassiske gule)
  • 1/2 Hokkaido (1/4 hvis den er stor)
  • En god håndfuld friske blåbær

Dressing:

  • 5 spsk olivenolie
  • 2-3 spsk æblecidereddike
  • 2 spsk. hyldeblomst saft (koncentreret)
  • 2 tsk. grovkornet sennep

Behold skræl på løgene. Skær enderne af og halvér dem. Læg dem på en bageplade og direkte ind i ovnen. 180 grader varmluft i ca. 30 minutter.

Imens vi venter på løgene bliver færdige i ovnen gøres resten klar.

Skyl salaten og skær eller bræk salaten i mundrette bidder.

Skyl Hokkaido græskar. Hvis du har købt en økologisk, beholder du blot skræl på. Riv den groft på et rivejern.

Anret på et fad eller i en skål.

Dressing: Bland det hele sammen og gør godt rundt.

Drys med friske blåbær og anret til sidst med løg når de er færdige i ovnen. Kom dressing over, eller servér dressing ved siden af, så man selv kan dossere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *