Vi suger alt hvad vi kan ud af sommeren, og har i dag et let sommersalat på frokostmenuen. Elsker den cremede konsistens og den let røgede smag med en snært at kommen. Servér den på et stykke ristet rugbrød, og pynt med purløg og radiser.
Nedenstående passer til 2 personer
Du skal bruge:
- 1/2 agurk
- 6-10 radiser
- 1 bundt purløg
- 100 gram rygeost
- 2-3 spsk creme fraise (9% eller 18%) eller græsk yoghurt
- salt og peber
Skræl agurken og tag de bløde kerner ud. Skær den i små fine tern.
Skyld og rens radiserne og skær dem i små fine tern.
Skyl purløg og skær eller klip purløget.
Kom rygeost og creme fraise i en skål og rør det sammen. Smag til med salt og peber. Kom agurkerne i og halvdelen af radiserne og rør godt rundt.
Anret i en skål og pynt med resten af radiserne og purløg.
TIP: Smager også fantastisk som ‘topping’ på en kartoffelmad, eller på små stykker mundrette brødhapsere som en del af en større tapasanretning.
Velbekommen