Den klassiske Chili Con Carne i en særlig vegetarisk variation. Denne variation kan også sagtens bruges med kød. I så fald skal du blot komme hakket oksekød op i gryden lige efter løg og hvidløg. Jeg har givet den et pift af appelsin og kanel, men dette kan sagtens udelades, hvis du ønsker den klassiske smag. Det samme gælder chili. Tilføj mere hvis du ønske smæk på styrke eller brug blot en halv chili hvis det skal være en mere mild affære.