Asiatisk Sur Sød Dip med Ingefær

Jeg holder utrolig meget af det asiatiske køkken. Der er så mange smagsnuancer og sammensætninger af sur, sød, salt og “SPICYNESS”. Denne dressing/dip er jeg vild med da den passer til alt som dressing til grøntsatssnitter og salater samt som dip til wontons, dumplings og forårsruller. Nem at lave – og lav gerne en stor portion, da det kan holde sig på køl i flere dage. På billedet er det vegetar dumplings med urter og denne skønne dip.

Sprøde syltede græskar med stjerne anis og frisk ingefær

Dejligt supplement til de klassiske syltede asier og rødbeder. Disse syltede græskar er ekstra sprøde da de ikke opvarmes inden de kommes på glas. Ønsker man lidt mindre bid, så kan man drysse 4 spsk salt henover og lad dem stå natten over. Skyl dernæst al salten væk og kom derefter på glas med eddikelage henover.

Barbecue Blomkål

De fleste tiltrækkes af smagen af spareribs og særligt på grund af den søde og fyldige barbecue marinade, der gennemsyrer hele oplevelsen på den gode måde. Denne oplevelse kan nu også nydes helt uden kød og med god samvittighed. For hér er hovedingrediensen det fiberrige blomkål, der indeholde flere stoffer, der gavner kroppen. 

Vitamin & Mineral Boost Smoothie

Genstart din krop efter en tid fyldt med fed mad, sukker og alkohol. Den er nem at lave. Kast alt ned i en blender eller juicer og den er klar til at drikke på få minutter. Smoothien indeholder persille, ananas, agurk, gulerødder, blåbær, ingefær, citron og æble og er dermed springfyldt med Vitamin A, B, C, E, K og Mineraler som kalium, calcium, jern, mangan og selen.

Den friske og smukke Abrikosmarmelade

Abrikosmarmeladen, der udover at være utrolig smuk i farven også indeholder betacaroten, jern og C-Vitamin. Ligesom alle andre marmelader er denne utrolig nem at gå til og færdig på ingen tid. Server til morgenmad og brunch til det friskbagte brød, eller til ostebordet. Abrikosmarmeladen går ligeså godt til pandekager, lagkagen eller en lille klat i morgenskyr/yoghurt sammen med mysli.

Mangoshot med Ingefær

Solen skinner og foråret har vist de første tegn. Så jeg fik lyst til at lave en sund og solrig shot med mango og ingefær – lige for at sætte ekstra “spice” på dagen. Jeg er fuldstændig vild med ingefær og kan godt lide når det kilder i næsen. Så jeg kommer 25 gram frisk ingefær i. Men hvis man blot ønsker et lille twist, så er 10 gram rigeligt. Ha’ en dejlig solskinsdag.