Jeg holder utrolig meget af det asiatiske køkken. Der er så mange smagsnuancer og sammensætninger af sur, sød, salt og “SPICYNESS”. Denne dressing/dip er jeg vild med da den passer til alt som dressing til grøntsatssnitter og salater samt som dip til wontons, dumplings og forårsruller. Nem at lave – og lav gerne en stor portion, da det kan holde sig på køl i flere dage. På billedet er det vegetar dumplings med urter og denne skønne dip – en dejlig sommerret.
Asiatisk Dressing:
- 2 hele lime
- 0.5 dl. olie
- 1 spsk soya
- 1 spsk rørsukker eller honning
- Frisk ingefær (ca. på størrelse med en tommelfinger)
Kom olie, saften fra begge lime og sukker eller honning i en skål. Riv ingefær fint (næsten ligeså fint som du ville rive et hvidløg). Rør det hele sammen.
Så er den klar til servering.
Brug som dip til fx. Wontons, Grøntsagsstænger, Forårsruller m.m. eller som dressing over en god salat