Denne kager passer til ca. 8 personer
Du skal bruge:
Kage:
- 200 gram marcipan, revet groft
- 100 gram smør
- 150 gram sukker
- 3 æg
- 60 gram hvedemel
- 100 gram mandelmel
- 0,5 tsk bagepulver
- 0,5 dl mælk
Hvid Chokoladecreme
- 100 gram hvid chokolade
- 1,5 dl piskefløde
Pynt
- 200 gram friske hindbær
- 20 gram usaltede pistacienødder
Pisk den revne marcipan, smør og sukker sammen. Tilsæt æg et ad gangen. Bland hvedemel, mandelmel og bagepulver og tilsæt dette til dejen inkl. mælk.
Kom dejen i en rund springform og bag den i ovnen på 175 grader i ca. 30-40 minutter. Tjek inden du tager den ud af ovnen om den er helt bagt (stik en kniv, grillspyd eller nål i kagen. Hvis der stadig hænger dej på, så skal den have lidt mere).Lad den afkøle.
Kom den hvide chokolade i en skål knækket i grove stykker. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den op til chokoladen. Rør indtil chokoladen er smeltet. Køl helt ned i køleskabet – pisk chokoladefløden til en let skum og hæld over kagen.
Pynt til sidst med hele hindbær og hakkede pistacienødder