Persillepesto med Edamame og Solsikkekerner

Vi kender alle den klassiske pesto der smager skønt til en omgang frisk pasta. Jeg har været i køkkenet og udviklet denne variant der går fantastisk til ostebordet (særligt til tørre oste såsom Prima Donna, Pecorino og Manchego), som dip til snack og grøntsager eller stadig til den gode omgang friske pasta. Lad mig præsentere: Persillepesto med Edamamebønner og Solsikkekerner. Intens smag og med en god balance af bitterhed, salt og sødme. Prøv den!

Den friske og smukke Abrikosmarmelade

Abrikosmarmeladen, der udover at være utrolig smuk i farven også indeholder betacaroten, jern og C-Vitamin. Ligesom alle andre marmelader er denne utrolig nem at gå til og færdig på ingen tid. Server til morgenmad og brunch til det friskbagte brød, eller til ostebordet. Abrikosmarmeladen går ligeså godt til pandekager, lagkagen eller en lille klat i morgenskyr/yoghurt sammen med mysli.

Chokoladetærte / Tarte aux Chocolat

Hvis du elsker chokolade så skal du give dig i kast med denne chokoladetærte. En fransk klassiker. Intens chokoladesmag i den bitre chokoladeafdeling. Blot fem ingredienser skal der til for at få denne fortryllende oplevelse. Og ‘good news’: Videnskaben beretter at chokolade har en helbredende effekt og sågar er sundt (i små mængder og med kakaoindhold på over 70%).

Frappé / Ice Coffee / Is Kaffe

Danskere er nogle af de mest kaffedrikkende mennesker i verden. Og vi kan efterhånden vælge udfra et utal af kaffevarianter. Så mange at det til tider kan være svært at navigere i ‘kaffe-kortet’ når man blot ønsker at bestille en kaffe med mælk. Skal man vælge en “Latte Macchiato”, en “Cortado”eller en “Flat White”?. For det meste er kaffe en dejlig varm affære, men den smager også dejligt kold, og kan virke nedkølende efter en varm dag. Eller for andre kan den virke mere opkvikkende som en god start på dagen ligesom en kold dukkert.

Ymer med rugbrødsdrys

Tanken om at smide mad ud er ikke det fedeste. Jeg kan godt lide at udnytte råvarerne til fulde. Det er både godt som støtte til ‘Stop Madspild’ og samtidig godt for husholdningsbudgettet. Nogle råvarer kan have flere liv. Såsom brød. Godt brød kan spises som det er frisk fra ovnen, men kan faktisk genoplives og få en ny form. Vi kender alle øllebrød, men der er andre mere flatterende former for genoplivning. Prøv fx denne dejlige rugbrødsdrys til din morgenmad.

Rødgrød med Fløde

Rødgrød med fløde. Så kan det vel ikke blive mere dansk. Udover at være den mest populære sætning man serverer til udlændinge, for at teste hvor gode de er til dansk, så er ‘rødgrød med fløde’ også en af de mest populære sommerretter i det danske køkken. Nogle kalder det sågar “Danmarks nationaldessert”. Hér er min version – frisk, lækker og let at lave.

Hyldeblomst Sukker

Vi hylder stadig hyldeblomsten, og er nu tilbage til forkælelse af den søde tand. Kort og godt, en ren hyldeblomstsukker. Ingen tilsætningsstoffer. Den rene vare. Går fantastisk til de friske jordbær, som ligeså har højsæson netop nu. Udover at bruge det hele selv, så er det en særlig specialitet som jeg pakker i små fine glas og har med ud til venner og familie som værtindegave. Falder altid i god jord.