Vi kender alle den klassiske pesto der smager skønt til en omgang frisk pasta. Jeg har været i køkkenet og udviklet denne variant der går fantastisk til ostebordet (særligt til tørre oste såsom Prima Donna, Pecorino og Manchego), som dip til snack og grøntsager eller stadig til den gode omgang friske pasta. Lad mig præsentere: Persillepesto med Edamamebønner og Solsikkekerner. Intens smag og med en god balance af bitterhed, salt og sødme. Prøv den!