Danskere er nogle af de mest kaffedrikkende mennesker i verden. Og vi kan efterhånden vælge udfra et utal af kaffevarianter. Så mange at det til tider kan være svært at navigere i ‘kaffe-kortet’ når man blot ønsker at bestille en kaffe med mælk. Skal man vælge en “Latte Macchiato”, en “Cortado”eller en “Flat White”? For det meste er kaffe en dejlig varm affære, men den smager også dejligt kold, og kan virke nedkølende efter en varm dag. For andre kan den virke opkvikkende som en god start på dagen ligesom en kold dukkert. Her kommer opskriften på en kold og skummende Frappé:
Til to glas skal du bruge:
- 2 spsk. instant Nescafé
- 3 spsk. vand
- 2 spsk sukker
- 2 dl let eller sødmælk
- Et par isterninger eller knust is
Find et glas frem.
Kom Nescafé, sukker og kogt vand i glasset. Pisk med en gaffel, eller endnu bedre, hvis du har en lille mælkeskummer.
Rør rundt indtil sukkeret er smeltet og til der begynder at danne sig en luftig skum.
Kom kold mælk og isterninger ned i glasset og rør rundt.
Klar til servering.