Hjemmelavet Tabasco / Chilisauce

Jeg holder meget af det orientalske køkken. Særligt brugen af chili. Der må godt være bid i uden at bedøve. Men det er ikke alle der er lige begejstret for chili og den styrke og eftersmag det giver. Så det nemmeste er at have chili “on the side”, så man selv kan dosere. Chilisauce eller den klassiske Tabasco er nem at lave. Prøv selv

Du skal bruge:

  • 5 friske røde chili
  • 4 dl. vand
  • 20 gram sukker
  • Salt

Skyl chili og skær den grønne top af. Kom dem alle i en gryde med vand og sukker og lidt salt. Lad det koge i ca. 30 minutter til chilierne er helt møre. (Hold gerne øje med gryden, for vandet kan godt fordampe. Hvis vandet forsvinder så tilsæt yderligere vand).

Når chilierne har kogt, hældes det hele i en blender og blendes godt. Hvis det er for tyk en konsistens så tilsæt lidt ekstra vand. Du kan vælge at hælde det på glas gennem en sigte, hvor du sir chilirester fra. Men jeg hælder dem som regel blot direkte på glas. Jeg kan godt lide at den har lidt “personlighed”.

Sukkeret giver den en god sødme og fremhæver den gode smag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *