Surdejsbrød med valnødder

I weekender elsker jeg at have tiden til at gå all in på mad. Og særligt i weekenderne får dén mad der tager tid lov til at fylde. I denne weekend blev det til vækning og aktivering af surdej. Og jeg har kastet mig over dette saftige og sprøde valnøddebrød, bagt udelukkende på surdej. Valnødderne giver den en dejlig let bitterhed, der passer perfekt til brød med ost og honning.

Surdej

Kom nemt og godt igang med at lave dit helt eget hævemiddel. En vaskeægte surdej. Vildt at tænke på hvor meget smæk der kommer på blot ved at blande mel og vand. Prøv selv, det er ret fascinerende. Surdej kan spores helt tilbage til vores forfædre. En hjemmelavet symbiotisk kultur der består af mælkesyrebakterier og gærsvamp, der får brødet til at hæve og som samtidig giver et karakteristisk smag.

Ølandshvedebrød på Surdej

Utroligt hvad der kan komme ud af vand og mel!
Den mest aktive surdej og det mest vanvittige smukke og velsmagende brød. Med tiden år man bliver rigtig god kan man forfine med særlige snit så dit brød bliver ekstra smukt, men til en start, så skal du blot koncentrere dig om at få din surdej aktiveret og få sat gang i at få foldet en masse luftighed i dit brød. Det er bestemt ikke svært, men øvelse gør mester og øvelse lærer dig at mestre dette baghåndværk.

Groft Surdejs Toftebrød

At bage er en kogekunst. Et helt særligt håndværk. En disciplin der hele tiden kan forfines og udvikles. Dette er surdejsbrød med tre forskellige slags mel samt hvedekerner og hampefrø. Der følger også en masse redskaber med, alt efter hvor avanceret man vil gå til værks. Dog vigtigt at sige, at man kan sagtens også begå sig uden. Nogle af de vigtige redskaber er god røremaskine (bedste og nemmeste måde at ælte dejen til at bestå glutentesten), hævekurv, dejskraber (eller ren malerspartel), rent viskestykke, barberblad eller dejsnitter, condibøtte og bagestål. Og det allervigtigste: SURDEJEN.

Rund Focaccia med Rosmarin

Nem og velsmagende focaccia, der passer til en springform. Du kan pynte med hvad du ønsker fx. cherrytomater, flagesalt, rødløg, oliven, feta, krydderurter eller som hér med frisk rosmarin. Server som tilbehør til forret eller hovedret eller som tilbehør til en salat. Focaccia kan også bruges som snack til tapasborden hvor du kan dyppe det i en god hjemmelavet pesto, hummus eller i en god olivenolie.