Dette brød vil udviklet for at undgå madspild. Jeg havde en rest ymer i køleskabet der skulle bruges i en fart og lidt diverse korn/mel i højskabet. Brødet er skønt som morgenmad, som tilbehør til salat og/el som flutes til ost. Smager også rigtig godt som en lille hurtig snack (en skive) med smør på.
- Halv pakke gær (25 gram)
- 2 spsk honning
- 2 spsk rørsukker
- 1 spsk salt
- 200 gram grov havregryn
- 100 gram rugmel
- 400+ gram hvedemel (hav gerne 100 gram ekstra i baghånden)
- 5 dl ymer (yoghurt og A38 kan også bruges)
- 5 dl vand
Kom gær, honning, sukker og salt i en skål. Rør en smulde rundt med en grydeske, så gæren smuldre. Kom ymer og vand i skålen og rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt chiafrø/hørfrø og grov havregryn og rør rundt et et minut. Kom rug og hvedemel i og rør godt rundt. Du kan med fordel bruge en røremaskine, men ellers kan en stærk arm også klare det. Rør rundt i nogle minutter.
Dejen skal være som en tyk havregrød, det må ikke være for flydende. Kom evt. lidt ekstra hvedemel i til du får en konsistens som tyk og klistret havregrød.
Stil derefter til hævning med et klæde over, gerne natten over, og hvis du skal bruge det samme dag, så min. hævning i 4 timer.
Tænd ovnen på 225 grader og sæt en skål med vand i ovnen (en skål der kan klare høj varme) Gør 2 bageplader klar med bagepapir. Fordel dejen til 4 aflange brød (2 på hver plade på langs).
Kom brønd i ovnen og lad dem blive i ovnen for høj varme i 5 minutter. Skru dernæst ned for varmen til 200 grader og lad dem bage færdig i cirka 30-40 minutter. Tjek efter 30 minutter om brødene er færdige (det afhænger nemlig af din ovn). Bank på brød med en ske og lyt om det lyder hult og om skorpen er sprød. I så fald er brødet færdigt. Hvis ikke så giv det op til 40 minutter og prøv igen.
Lad brødet hvile på en rist i min. 15 minutter før du skærer.
Servér som tilbehør til måltidet, til ost eller blot med en god smørklat, honning og/el marmelade.