Glutenfrit Rugbrød

Flere og flere lever glutenfrit. Selvom jeg godt kan tåle gluten, så har min krop det bare bedst med ikke at spise for meget korn – særligt hvede. Jeg har udviklet dette brød, der nu har indtaget hele familien. Et brød der ligner almindeligt rugbrød til forveksling, men det er lavet helt uden korn, dog med en masse kerner. Det er ikke stenalderbrød, da der bl.a. ikke er æg i, Prøv det – det smager fantastisk. Særligt når det er ristet. Og så er det 100% glutenfrit

TIP: Lav din glutenfrie surdej nogle dage i forvejen, med mindre du har en surdej på køl allerede. Opskrift på Glutenfri Surdej – klik hér

Til et rugbrød skal du bruge:

  • 1 liter lunkent vand
  • 150 gram Glutenfri Surdej
  • 150 gram glutenfri havregryn
  • 150 gram fuldkornsrismel
  • 150 gram boghvedemel
  • 90 gram hel boghved
  • 75 gram hørfrø
  • 35 gram græskarkerner
  • 35 gram solsikkefrø
  • 35 gram sesamfrø
  • 30 gram loppefrøskaller
  • 30 gram Carob
  • 2 tsk Himalayas salt eller flagesalt


Bland alle ingredienser – på nær fuldkornsrismel, boghvedemel og salt – sammen. Lad det hvilke i 20 minutter og rød dernæst de sidste tre ingredienser i. Brug evn. en røremaskine eller håndmixer med dejkroge, hvis dejen bliver for tung at røre sammen. 


Kom dejen i en brødform. Jeg benytter med lethed en silikoneform med følgende mål: L23 x B12 x H8

Lad den stå på køkkenbordet tildækket med et viskestykke henover natten. Min. 8 timer.

Inden du kommer i ovnen kan du sagtens drysse med fx birkes, sesamfrø m.m. Du kan også blot undlade helt.

I ovnen i 1,5 time på 190 grader varmluft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *