Du skal bruge
- 1 hokkaido græskar
- 2 store gulerødder
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 kartofler
- 0,5 rød chili uden kerner
- 1 tsk karry
- 0,5 tsk spidskommen
- ca. 1 l bouillon
- 1,5 dl piskefløde
- Salt og peber
- 1 tsk honning eller sukker
Pynt:
- 3 grøntkålsblade
- 3 spsk olivenolie
- 20 mandler med skal
- 2-4 tsk. kokosflager
Skyl hokkaido, skær den midt over og fjern kerner. Skær den derefter i grove stykker.
Skræl gulerod og kartofler og skær dem i grove stykker.
Pil løg og hvidløg og skær dem i grove stykker.
Sæt en gryde over med olivenolie eller smør. Kom alle grøntsagerne i sammen med karry og rør godt rundt. Gerne over høj varme i 1-2 minutter.
Kom derefter spidskommen og vand i gryden. ca. 2/3 op til grøntsagerne. (mao. grøntsagerne skal ikke været dækket helt). Kom chili i gryden. Såfremt du blot ønsker et snært chili, kan du lægge chilien øverst i gryden, for så kan nu nå at samle den op igen inden suppen blendes.
Lad den stå og koge (for middel varme) i 15 minutters tid. Derefter blendes suppen til den er lind og blød. Tilsæt til sidst fløde.
Imens tilbereder du topping:
Skyl grønkål og skær bladene af den grove stængel. Riv bladene til mundrette bidder. Kom dem op en bageplade med bagepapir. Drys med olivenolie (kram kålen med hænderne, så alle bladene får jævnt med olie). Kom i ovnen på 175 grader varmluft i 10 min.
Hak groft mandlerne. Mandlene er med til at give suppen bid.
Anret suppe i skåle med sprød grønkål på toppen og drys med mandler og kokos.
Server med groft brød og koldt smør.