Tag: Salt
Hyldeblomst Salt
Næste kapitel i hyldeblomstføljetonen er i det salte hjørne. En skøn aromatisk salt der går godt til dressinger og som drys til al slags kød og fisk. Også en smuk salt at have på bordet når der er gæster. Jeg serverer det på en sort skiferplade der giver en god kontrast, så de fine hvide blomster kommer klart til udtryk. Derudover igen en særlig specialitet som jeg pakker i små fine glas og har med ud til venner og familie som værtindegave. Falder altid i god jord.