Glutenfrit Blomkålsbrød

Denne opskrift er udviklet til nemlig.com hvor du kan købe råvarerne direkte ved blot et enkelt klik hér

Et nyt år er startet! Efter en sød suletid i december, trænger mange (inklusiv mig selv) til en sund madvaner i januar måned. For mit vedkommende har jeg lovet mig selv at droppe sukker og kornprodukter (dvs. ingen pasta, brød m.m.). I den anledning har jeg udviklet dette (glutenfrie) blomkålsbrød helt uden mel. Du kan både spise det som brød, men du kan også blot spise det som snack i løbet af dagen. Det smager nemlig super godt som det er – helt uden pålæg. Rigtig godt nytår!

Giver 6 skiver // Tilberedelse: 10 minutter // Ovntid: 20 minutter

  • 300 gram blomkål (cirka et halvt blomkål)
  • 2 æg
  • 2 spsk. solsikkekerner
  • 2 spsk. loppefrøskaller  
  • 2 spsk. reven parmesanost
  • Lidt salt og peber

Skyl blomkål og skær den i grove stykker. Kom den i en minihakker eller foodprocessor sammen med solsikkekerner og “kør” til det hele er finthakket og ligner bulgur

Kom det i en skål og tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt.

Kom bagepapir på bageplade og fordel “dejen” på pladen i et tyndt lag. Cirka 5 mm tykt og lige tykt over det hele.

Kom i ovnen og bag ved 200 grader i cirka 20 minutter, når den begynder at tage lidt farve.

Tag den ud af ovnen og lad den afkøle. Skær dernæst i det rette stykker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *