Dejlige boller med valnødder og fuldkornsspelt, som der er lidt bid i. Igen holder jeg meget af bagværk, hvor jeg ikke selv skal have fingrene i bolledejen og hvor jeg på få minutter kan røre en dej sammen og på magisk vis har jeg den dejligste hjemmebag til morgenmad næste dag. Du kan dog også lave dejen om morgenen og have hjemmebag sidst på eftermiddagen eller som tilbehør til aftensmaden, for de kan også formes som fx flutes el. lign, så der er til oste- og tapasbordet.