Kylling i fad

 

Denne ret er en dejlig nem hverdagsret, der er ultra hurtig at tilberede. Og ungerne elsker den. Og som mine børn siger: “Det smager lidt ligesom pizza” 🙂 Du kan benytte mange slags grøntsager, men jeg bruger oftest dem nævnt nedenfor. Men fx porrer og aubergine kunne også gå an.

Til 4 personer

Du skal bruge:

  • 400 gram kyllinge inderfilet
  • 4 -6 skiver parmaskinke
  • 200 gram reven mozerellaost
  • 1 squash
  • 1 bakke champinon
  • 2 rødløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 dåser flåede tomater i tern
  • 1 dl piskefløde
  • salt/peber
  • 1 tsk sukker
  • 1 knsp chili

Læg kyllingefilletterne i en ovnfast fad. Skær parmaskinen i nogle grove stykker og drys det henover de rå kyllingefilletter. Rens champinonerne og skær dem i skiver. Pil rødløg og skær dem i små både. Skyld peberfrugterne og fjern top og kerner. Skær dem i grove stykker. Drys alle grønsager jævnt fordelt henover kyllingefilletterne. Kom de flåede tomater i fadet og tilsæt fløden. Drys til sidst med salt, peber, sukker og chili. Rør lidt rundt – og stil i ovnen på 200 grader.

Lad den simre i ovnen i 15 minutter. Drys dernæst med revet mozerellaost og sæt i ovnen igen i 10 minutter til osten er gylden.

Server kylling i fad med fx. blandet salat og kogte ris (smager dog også fint med kartofler, pasta eller brød)

Bon appetit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *