Min absolutte yndlings is – som ret faktisk og teknisk er en parfait. I særdeleshed nem at lave og som ikke krystalliseres i fryseren grundet den luftige flødeskum som base. Opskriften nedenfor er til 4 personer, men du ganger blot op, hvis der skal være en stor portion. Isen kan sagtens holde sig i op til en uge i fryseren, så lav endelig rigeligt.
Du skal bruge:
- 2 spiseskefuld sukker
- 2 æggeblomme
- en 1/4 liter piskefløde
- 100 gram mørk chokolade
Pisk sukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps. Pisk fløden til en let flødeskum. Hak chokoladen fint. Vend flødeskummet forsigtigt med æggesnapsen. Vigtigt at du vender det hele sammen og ikke pisker, da flødeskummet skal bevare den luftige konsistens. Til sidst vendes den hakkede chokolade i skummet.
Frys
Kom massen i en form der passer til fryseren. Og lad den fryse, gerne natten over, men min. 5 timer.
Server enten på en tallerken med hindbærcoulis, som en kugle i en vaffel eller som tilbehør til fx et stykke kage eller frugttærte. Eller som på billedet, hvor jeg anrettede i små skåle med lidt smeltet mørk chokolade henover med et par lette strøg.
Velbekommen.