Sprød Müsli med hindbær og mandler

Hjemme hos os starter dagen ofte med en god skål A38, der giver næring til krop og ikke mindst gode mælkesyrebakterier til den gode fordøjelse. Men for at være helt ærlig, så smager ren A38, ymer eller yoghurt naturel for den sags skyld ikke særlige godt. Så der skal “drys” på.

Dette giver cirka 1/2 kg.

Du skal bruge:
2 dl alm postevand
100 g brun farin eller mørk muscovado sukker
300 g havregryn
50 g rugflager
100 g mandler
25 g sesamfrø
25 hørfrø
1 håndfuld mandler

Frysetørret hindbær (andre frysetørret bær kan også bruges såsom jordbær, tranebær el. lign)

Kog vand og sukker til al sukkeret er opløst i en stor gryde eller pande. Tag gryden af kogepladen. Kom resten af ingredienserne i gryden, på nær de frysetørrede bær, og bland sammen med varme sukkerlage.
Kom müsliblandingen ud på en bradepande beklædt med bagepapir og spred det hele i et jævnt lag. Tænd ovnen og rist müslien ved 150 grader indtil müsli er tør og sprød. Vend med jævne mellemrum med en palet, så den ikke brænder på. Ristningen afhænger af hvor sprød og mørk du foretrækker din müsli. Jeg giver den som regel 30 minutter, men holder jævnligt øje med ovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *