Ladyfingers (Savoiardi) kan bruges til andet end Tiramisu. Prøv dem i denne meget nemme dessert eller eftermiddagskage. Den er lavet på ingen tid og med meget få ingredienser. Den fremstår så smukt ved serveringen og smager let og frisk.
Til en kage der passer til ca. 6. personer (hvis de kun skal have et lille stykke hver :))
Du skal bruge:
2 æg
1 dl. sukker
100 gram Ladyfingers (svarer til 12 stk)
1/4 piskefløde
50 gram mørk chokolade
100 gram blåbær (eller hindbær)
Blot til pynt:
evt. lidt drys flormelis og/eller tørret hindbær (kan udelades)
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps
Knus ladyfingers til en grov rasp. Jeg kommer dem i en frysepose og slår på posen med en kagerulle.
Kom de knuste ladyfingers ned til æggesnapsen og vend forsigtigt så luften i æggesnapsen bevares.
Hæld massen i en form (diameter på ca. 24 cm).
Bag den i ovnen på 180 grader i 20 minutter. Når den er færdig tager du den ud af ovnen og lader den afkøle.
Pisk fløde til flødeskum (til den når en lind skum der ikke flyder)
Hak chokolade groft og vend i flødeskummet.
Fordel på den afkølede kagebund.
Fordel bær og drys evt. med lidt flormelis og/el frysetørret hindbær.
Så er den klar til servering.