Blåbærtærte på sprød bund og med luftig vaniljeskum

Er kager sunde? Det tvivler jeg på, men det kan være godt for sjælen og humøret at forkæle sine smagsløg med lidt sødt. Og dog – måske ikke så usund endda! Blåbær er rig på antioxidanter og vitaminer. Og hvis de spises rå og friske, er sundhedsfaktoren højest. Så måske er min nyudviklede blåbærtærte en ‘win-win’, da den toppes med 250 gram friske blåbær. Prøv den – den er let at lave!

Bund:

  • 100 gram smør
  • 200 gram hvedemel
  • 50 gram rørsukker
  • 1 knsp salt
  • 1 spsk vand

Creme:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 2 spsk flormelis
  • 1/2 stang vanilje
  • 50 gram drænet yoghurt (100 gram yoghurt)

Pynt:

  • 250 gram bær

Bund:

Sørg for at smørret er blødt. Gerne stuetempereret eller (hvis du har glemt at tage det ud af køleskabet på forhånd) giv det 20-30 sekunder i microovnen.

Bland alle ingredienserne sammen undtaget vandet. Brug hænderne og masser smørret godt ind i melet. Varmen fra dine hænder er med til at samle dejen. Når al smørret er fordelt og indkapslet i melet tilsættes en lille smule vand, som hjælper dig med at samle dejen helt.

Kom den direkte op i en smurt tærteform eller en form belagt med bagepapir. Tryk dejen rundt så den til sidst fylder hele formen og en smule op langs kanten.

Prik til sidst med en gaffel rundt i bunden, som skal forhindre dejen at at hæve op.

Kom bunden i ovnen i 200 grader varmluft i 15-20 minutter. Den må gerne tage en lidt let farve.

Creme:

Imens tærtebunden er i ovnen forberedes cremen.

Pisk flødeskum og 1 spsk flormelis til en skum. Skrab vaniljekorn ud af vaniljestang og bland det op med den sidste ene spsk flormelis. Flormelis hjælper med at få fordelt vaniljekorn. Kom det hele op i flødeskummen og pisk et par sekunder. Tilsæt yoghurt og rør rundt.

Kom det hele op i en sprøjtepose (du kan også blot bruge en almindelig frysepose). Klip et lille hul i spidsen.

Når tærtebunden er færdig i ovnene tages den ud og til brat afkøling. Sæt den udenfor hvis det er den kølige tid på året, og ellers en lille tur på køl.

Tag evt. bunden ud af formen og læg den på et fad eller stor tallerken – eller tilbered den direkte i formen. Kom creme rundt i bunden, så den til sidst dækker 100%.

Drys blåbær henover og pynt evt. med et lille drys flormelis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *