Virgin Midsommer Hyldeblomst Punch

Midt i hyldeblomstsæsonen dukker Sankt Hans aften op, som traditionen tro skal markeres med “bål og brand” og tonerne fra Shubidua’s Midsommervise. For børn og barnlige sjæle (der husker at det jo trods alt er hverdag, og at vi skal tidligt op i morgen – i skole, på job eller måske med studentervogn), serverer vi denne smukke alkoholfrie ‘midsommer-punch’ med en masse hyldeblomst. Så er det ingen sag at komme op igen i morgen tidligt. Rigtig god Sankt Hans aften.

Giver ca. 2 liter punch.

Du skal bruge:

  • 1/2 liter koncentreret hyldeblomstsaft (du kan købe eller lave den selv)
  • 1,5 liter danskvand
  • Saft fra 2 citroner eller lime
  • En håndfuld hyldeblomster til pynt.
  • 3-4 store håndfulde isterninger
  • Evt. en lille håndfuld mynte hvis du har, men kan udelades.

Du kan vælge at købe din hyldeblomst, men du kan også lave den selv. Se opskrift på hjemmelavet hyldeblomst hér.

Bland det hele i en bowl/skål og server med blomster i. Flot og dekorativt og nemt.

Pssstttt: Du kan tilsætte 1 flaske hvidvin, hvis du ønsker at gøre den lidt mere “voksen-agtig” 🙂

Skål!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *