2 personer
Du skal bruge:
- 200 gram brede risnudler
- 1 fed presset hvidløg
- 1 lille alm. løg eller skalotteløg
- 1 tsk fintrevet ingefær
- 200 gram rejer (eller kylling)
- 2 æg
- 2 forårsløg skåret i grove skiver
- 100 g friske bønnespirer
- 2 spsk olivenolie, til stegning
Pad Thai Sauce
- 2 spsk fiskesauce
- 3 spsk tamarind paste
- 1 spsk æblecidereddike, eller riseddike
- 1 spsk rørsukker
- 2 tsk soja
Tilbehør:
- 1 lime
- 1 håndfuld hakket peanuts
- Lidt hakket forårsløg.
Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken, dog evt. 1-2 minutter mindre end anvist, da de skal på panden, hvor de steger med og får den sidste tilberedning. Kom dem altid i koldt vand inden de kommer på panden, så de ikke klistrer.
Tag en pande og kom olie, løg, hvidløg og ingefær på panden og svits hurtigt (1 min) kom rejer på panden og svits yderligere i 1 minut. Dryp nudlerne af for vand, og kom nudlerne på panden. Vend dem løbende på panden så de ikke klistrer sammen.
Bland alle ingredienserne sammen til Pad Thai sauce.
Skub nudlerne til den ene side af panden. Tilsæt lidt mere olie og slå æg ud på panden. Rør rundt og vend/bland dernæst med nudlerne. Tilsæt Pad Thai sauce og bønnespirer og forårsløg og rør rundt.
Server med det samme drysset med peanuts og forårsløg og lidt limesaft.