Der er forår i luften i dag! Og jeg drømmer om (og glæder mig til) de gode stunder på terrassen med familien og gæsterne. Et køligt glas rosé og mørt kød på grillen. Heldigvis, behøver vi ikke vente helt til sommer, da grillen kan tændes hele året rundt. Prøv denne Teriyaki Marinerede Oksefilet. Perfekt som gæstemad, da det det hele kan laves i forvejen. Og i øvrigt perfekt til alle kødelskere.
ca. 4-6 personer
- ca 800 gram afpudset oksefilet
- 3 spsk brun farin
- 3 spsk sød chilisauce
- 3 spsk teriyaki sauce
- 3 spsk balsamico eddike
- 3 fed hvidløg
- 0,5 dl cola
- 0,5 frisk rød chili (kan udelades)
- salt og peber
- 1 frysepose der passer til kødets størrelse
Pres hvidløg. Skyl den røde chili. Fjern kerner. Hak den fint.
Bland resten af ingredienserne sammen (gør det evt. direkte i den store frysepose). Bland det hele godt sammen.
Kom stegen ned i posen og sørg for at al marinaden bliver godt masseret ind i kødet. Lad den derefter stå og hvile i min. 6 timer, men gerne natten over (så bliver den endnu bedre)
Tænd grillen. Gril den kort på begge sider på direkte varme i cirka 5 minutter. Sæt den derefter på inddirekte varme og lad den stå med grill låget på. Beregn cirka 30-40 minutter per kilo. Eller en kernetemperatur på cirka 52-55 grader.
Server med en god salat eller coleslaw samt din favorit kartoffel 😃
Velbekommen