Denne helt enkle mazarinkage er nem at lave, og så kan den lige toppes med flamberet marengs for at gøre den ekstra eksklusiv når der kommer gæster, eller hvis du bare gerne vil forkæle dig selv lidt mere over det sædvanlige.
Denne kager passer til ca. 8 personer
Du skal bruge:
Kage:
- 200 gram marcipan, revet groft
- 100 gram smør
- 150 gram sukker
- 3 æg
- 60 gram hvedemel
- 100 gram mandelmel
- 0,5 tsk bagepulver
- 0,5 dl mælk
Flamberet Marengs:
- 2 bæger pasteuriseret æggehvide
- 150 gram sukker
Pisk den revne marcipan, smør og sukker sammen. Tilsæt æg et ad gangen. Bland hvedemel, mandelmel og bagepulver og tilsæt dette til dejen inkl. mælk.
Kom dejen i en form og bag den i ovnen på 175 grader i ca. 30-40 minutter. Tjek inden du tager den ud af ovnen om den er helt bagt (stik en kniv, grillspyd eller nål i kagen. Hvis der stadig hænger dej på, så skal den have lidt mere).
Pisk æggehvider sammen med sukker til hviderne er helt stive. Fordel med sprøjtepose og flamber med en gasbrænder inden servering.
Velbekommen.